Å·ÖÞ±ÔÚÏßÂòÇò_Å·ÖޱͶעÍøÕ¾ÍƼö@sfrihed er et produkt af modernitet, en af de b?rende v?rdier i moderne demokratiske samfund. Det er en frihed, der m? rangeres p? linje med ytrings- og meningsfrihed, pressefrihed, kunstnerisk frihed, l?gers kliniske frihed, domstolenes uafh?ngighed og immunitet til medlemmer af parlamenter. Å·ÖÞ±ÔÚÏßÂòÇò_Å·ÖޱͶעÍøÕ¾ÍƼö@sfrihed er en foruds?tning for v?kst i gyldig og trov?rdig viden, for fornuft, oplysning, personlig myndighed og oplyst praktisk handlen.
P? baggrund af en kort gennemgang af begrebet og dets historie, diskuterer jeg status i dag. Ressourcerne er ?get, og flere har mulighed for at forske end nogensinde f?r, men j?vnsides hermed er forskningsfrihed blevet en truet v?rdi. De tre vigtigste trusler er: 1) Der er stor uvidenhed om, hvad forskningsfrihed er, og hvorfor den er vigtig. Å·ÖÞ±ÔÚÏßÂòÇò_Å·ÖޱͶעÍøÕ¾ÍƼö@sfrihed rangerer lavt i bevidsthed og v?rdis?t, b?de i det politiske system og i en bredere offentlighed. Endnu mere foruroligende er det, at det ogs? g?lder internt p? universiteterne. 2) Pengeregimet har f?et ?get magt. Der er sket et skred i finansieringsstrukturen, der i stigende grad g?r universiteter til forretninger. Det forst?rkes af ledelsesformen New Public Management. 3) Et hierarkisk magtregime har fortr?ngt det kollegiale selvstyre. Universiteter bliver tendentielt en del af statsforvaltningen.
Foredraget bygger p? et projekt, hvis hovedresultater er pr?sentere i bogen Å·ÖÞ±ÔÚÏßÂòÇò_Å·ÖޱͶעÍøÕ¾ÍƼö@sfrihed. Ideal og virkelighed. Hans Reitzels Forlag, K?benhavn 2017.